Har dit barn mon angst?

”Vi bruger oceaner af tid hver aften, når han skal i seng. Han karter rundt og har mega meget uro. Han har så mange spørgsmål og ting der fylder fra dagen og bekymringer om dagen i morgen. Han kan slet ikke falde til ro. Han er bange for mørket, siger han, og han tør slet ikke sove hjemme hos sin allerbedste ven. Vi gruer for, at han ikke kan komme med på hyttetur med klassen efter sommerferien”.
Forældre til dreng på 10 år

”Hun spørger om de samme ting igen og igen og skal hele tiden vide, hvor vi er henne. Hun kan ikke være alene nogen steder i huset, og hun kan absolut ikke være alene hjemme i bare 5 minutter.”
Forældre til pige på 10 år.

”Jeg kan mærke at mit hjerte hamrer, og jeg bliver ligesom helt tom i hovedet. Jeg er sikker på, at alle kan se det på mig, når jeg får det sådan. Det sker for det meste, når jeg skal sige noget i timerne, så derfor vil hellere bare være derhjemme end at skulle i skole”.
Dreng 14 år.

”Det er et værre show om morgenen, når vi skal aflevere i skolen. Han slet ikke gå ind alene, som de andre børn gør. Han holder fast i min arm, når jeg skal til at gå og ofte begynder han også at græde. Jeg kan mærke jeg bliver irriteret på ham, for jeg kommer jo for sent af sted til mit arbejde. Det er forfærdeligt, når jeg så alligevel går fra ham, også selv jeg ved han har en fin dag”.
Far til dreng på 8 år

Angst er en grundfølelse, som vi alle har brug for. Hvordan kan du så vide, om dit barn har angst? 

Vi skelner mellem alderssvarende angst fx 5-6 årige, der er bange for mørke, og angst som bliver hæmmende for barnet fx den 10 årige, der ikke tør sove på eget værelse og ikke kan deltage i en hyttetur med sin klasse. Vi kan alle i perioder opleve at have angstfænomener, som er generende, men ikke invaliderende og hæmmende i hverdagen. Mellem 10-15 % af alle børn udvikler angst som en lidelse. Når angsten flytter ind, bliver barnet/ den unge hæmmet og begrænset i forhold til at kunne deltage i forskellige sammenhænge. Hele familien bliver som oftest ramt, da barnet/den unge kan få store sammenbrud/udbrud. Det er helt almindeligt at man som forældre dermed bøjer af, når barnet bliver helt ulykkeligt eller virker til at være i panik. Vi laver ændringer og tilpasninger. Disse ændringer og tilpasningen sker typisk gradvist, og jeg oplever ofte, at forældrene ganske enkelt ikke er bevidste om, hvor meget angsten hos deres barn, har taget magten i familien. I flere tilfælde er angstsymptomer velkendte i forældrenes eget liv.

I terapien går vi på opdagelse i både tanker, følelser, kropslige fornemmelser, og hvordan det påvirker vores adfærd. Min erfaring er, at særligt mindre børn oplever angsten meget kropsligt og kan have svært ved at sætte ord på deres tanker. Det er vigtigt for mig at understrege, at de kropslige fornemmelser og symptomer ikke er indbildte, men er helt reelle. Også unge og voksne kan have kraftige kropslige fornemmelser, når angsten kommer snigende, hvilket kan opleves ganske ubehageligt. I terapien får I konkrete værktøjer og øvelser til at mindske det kropslige ubehag. Jeg hjælper altid både barn og forældre med at få øje på de ressourcer, I besidder, men som måske er trådt i baggrunden efter angstens indtog. 

I samtalerne hos mig arbejder vi med alle parametrene omkring angst. I får konkrete og evidensbaserede redskaber til at møde angsten. Min oplevelse er, at forældrene i langt de fleste tilfælde bliver overrasket over, hvor meget angsten har fået dem til at lave tilpasninger i hverdagen. Ligeledes er det oftest en overraskelse, at forældrene skal ind og lave de største ændringer, hvilket fører til en forløsning hos barnet. Som forældre til et barn/ung med angst kommer man dagligt i tvivl, om man nu gør det rigtige. I terapien opnår I at få et fælles sprog og en fælles strategi til at håndtere den fælles udfordring. Jeg er optaget af, at barnet/den unge ikke længere skal opleve sig ensom i deres liv. Jeg er optaget af at barnet/den unge ikke længere tænker det her som et problem, der bor i dem, men at I i fællesskab som familie lærer at gå mod angsten. 

Jeg er uddannet både inden for kognitiv og narrativ terapi og har med succes haft over 60 børn og deres forældre gennem gruppeforløb i det evidensbaserede program cool kids. Hvis I bor i Ballerup, Måløv, Farum, eller Værløse, kan et forløb hos mig, måske give mening for jer. Hør hvad Noah fortæller i videoen her:

Hør om Noahs oplevelse:

Susanne Pliniussen - terapeut

Jeg har erfaring med nedenstående angstlidelser:

  • Seperationsangst; bekymringer og i nogle tilfælde panikanfald ved at være adskilt fra forældrene/kan også vise sig inden for hjemmets fire vægge. Bekymringer for at der skal ske mor og far noget. Kan resultere i skolevægring

     

  • Social angst; bekymringer for hvordan andre opfatter mig. Ses oftest hos unge mennesker og kan resultere i tiltagende isolation og skolevægring

     

  • Skolevægring; Skolevægring er en kompleks problemstilling, som jeg har gennemført flere forløb omkring. Læs også om Marcus forløb

     

  • Generaliseret angst; bekymringer og katastrofetanker for mange forskellige situationer. Barnet er generelt anspændt og utryg/anspændt tilstand

     

  • OCD; tvangstanker og tvangshandlinger, ritualiseret adfærd

     

  • Enkelt fobi; fx angst for hunde, edderkopper, højder mv.

Angst hos børn/unge med ADHD og/eller Autisme:

Angst er en af de hyppigste komorbide lidelser for børn og unge med ADHD og/eller autisme. Der er en markant forhøjet risiko for at udvikle angst, når du har enten ADHD og/eller autisme. Vi laver et generelt serviceeftersyn i barnets/den unges liv, da min erfaring er, at angsten oftest kommer som en belastningsreaktion på det miljø, som barnet/den unge indgår i til daglig. Det vil sige, at vi både kigger på den skolesammenhæng jeres barn indgår i samtidig med hjemmemiljøet. 

Jeg vil altid anbefale jer at have kontakt med kommunens pædagogiske psykologiske rådgivning, og jeg deltager gerne i netværksmøder på skolen. Angst hos børn/unge med ADHD og/eller autisme kan resultere i skolevægring. 

Angst hos voksne:

Ca. 300.000 danskere lider af angst. Der er ofte både kropslige og psykiske symptomer og opleves ganske ubehageligt. Symptomerne kan være mangeartet fx mavepine, hovedpine, svimmelhed, hjertebanken, søvnløshed, åndenød, kvælningsfornemmelse, koncentrationsbesvær, irritabilitet, smerter i brystet, varme- kuldeskylninger gennem kroppen, prikken og snurren, rastløshed mm. 

Den bedst dokumenterede metode i behandling af angst er kognitiv adfærdsterapi. Her arbejder vi på en gradvis eksponering i forhold til de angstfremkaldende situationer. Eksponeringen er centreret omkring at få afkræftet katastrofetankerne og at lære, at angstsymptomerne er ubehagelige, men ikke er farlige. I terapien får vi udfordret de tanker, som fortæller dig at en given situation er farlig, og arbejder på en modvægt til disse, som er langt mere selvunderstøttende. Jeg har altid øje for de ressourcer, du besidder men måske ikke selv kan få øje på. Du er velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende.